Efter at have spillet en mere tilbagetrukken rolle i nogle år er hindbær nu ved at blive "genopdaget", som et spændende bær med en række muligheder til f.eks. is, snaps, drinks, kager, desserter m.m. Det skyldes ikke mindst at gode opskrifter har fundet vej fra restaurationsbranchen til de private hjem.
Plukning og opbevaring
Når hindbær er plukkemodne, slipper de let busken. Hindbær plukkes forsigtigt, så kun bærret følger med. Undgå at skylle hindbær før nedfrysning. På den måde bevares bærrene faste. Frys ned i små portioner.
Et tip: Hvis du spiser hindbær friske med f.eks. mælk/fløde, moses bærrene let med en gaffel, da det frigører smagsstofferne.
Besøg os, tag hele familien med og gør det til en udflugt